Om Lise

Lise Korsholm

Personlig træner og online coach

Jeg er Lise, 27 år og kvindelig personlig træner. Move with Me er mit bud på et positivt bidrag til vores sundhedskultur. Jeg drømmer om et sundhedsfællesskab – med færre forbudthedstendenser, og mindre perfekthedskultur, tilsat en stor portion bevægelsesglæde!

Er der noget skønnere end bevægelse for lystens og glædens skyld? Jeg tror det ikke, og derfor er jeg også enormt glad for min uddannelse i idræt og træning, så jeg med teori bag mig, forhåbentlig kan vejlede og inspirere til din træningsrejse. 

Jeg er opvokset i Thisted, Thy, med fjorden i baghaven og blæsten som vejviser på løbeturene. I 2018 flyttede jeg til København, som er blevet mit for-evigt-hjem 😊

Lise Korsholm, kvindelig personlig træner i københavn

Bevægelse for bevægelsens skyld

Jeg var ikke særligt gammel, da jeg første gang sad i toppen af et grantræ i haven – bare fordi jeg liiiige skulle prøve om jeg kunne komme derop. Nok var jeg lille, men viljestyrken var større end hos de fleste. 

I dag er alle mine mål med træning og bevægelse generelt, at føle mig stærk og frit bevægelig. For mig handler det om, at føle sig cabeable, at kunne bruge styrke og mobilitet i min hverdag, og derfor fylder funktionel træning, tunge løft og skills baseret træning en stor del – fx er en af mine nuværende mål: 3×5 chin ups. Det synes jeg, er ret sejt!

Se mor, jeg danser!

Siden før jeg kunne kravle, har jeg danset eller dyrket gymnastik – både for fornøjelsens skyld, og senere for at danse frustrationer ud. Fra jeg blev 15, begyndte jeg at danse for at blive dygtig, og startede samtidigt med styrketræning og med at undervise i alt lige fra dans og cheerleading til bodytoning og redondo.  

Jeg brugte stort set alle mine vågne timer på at google nye øvelser, koreografere danse, og læse om kost og ernæring. 

Lille Lise eller Pippi Langstrømpe?

Jeg er født to måneder for tidligt, og har derfor altid været mindre end… ja, stort set alle andre. Hele min barndom har jeg fået ørene tudet fulde med fraser som “du er for lille” eller “spis op så du også kan blive stor og stærk”, og jeg syntes det var det mest modbydelige man kunne sige til mig. 

Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at mit store forbillede altid har været Pippi Langstrømpe – både fordi hun står op for sig selv, men mest fordi hun er stærkere end de fleste (og vildt stolt af det!). 

I mine teenage år, bliver bevægelse næsten en besættelse for mig. Jeg vil være trænet, stærk og selvstændig! Og så skal jeg helst være den bedste til alt – uanset om det er som holdinstruktør i fitness, danselærer, gymnast eller til bold i idrætsundervisningen.

Heldigvis bliver jeg ældre, voksenlivet rammer, og andet bliver vigtigere end mit yder. Desværre varer det ikke ved, da jeg gennem et online coaching forløb får et restriktivt fokus på mad, fokuserer på min krop i tal, og måler og vejer min fremgang eller mangel på samme på ugentlig basis. Det er ikke sundt for nogen, og det ødelagde (igen) mit forhold til både min krop og sunde madvaner.

Som Pippi, så (lille) Lise.
Opmærksomheden på mit spejlbillede, og manglen på selvtillid skulle være fortid. Så jeg får mig en personlig træner, får fokus på hvad jeg kan med min krop fremfor hvordan den ser ud. Og jeg er vild med det! Den glæde bevægelse og træning giver mig, håber jeg, kan inspirere andre til også at finde deres vej i træningsverdenen.   

Vil du være stærk?

Lad mig hjælpe dig godt på vej! Uanset om du drømmer om 3×3 chin ups, en vejrmølle eller troen på din krops styrke, så vil jeg med glæde stå ved din side hele vejen over målstregen.  Alle forløb starter med en helt gratis og 100% uforpligtende samtale, så lad os tale om dine muligheder!